Sommer ved Femunden


Hytten fra vandsiden

Ved Femunden, Norges trediestørste sø har min far været så elskværdig at bygge en hytte. Denne side er en præsentation af hytten og området den ligger i.

Hytten ligger i Tjønoddens hytteområde, område B ca. 50 m. fra strandbredden og 150 m. fra  havnen. Den nærmeste by, Elgå ca. 4 km. væk, har omkring et par hundrede indbyggere, en kirke, et hotel og en købmand.

Hytten består af et køkkenalrum, 4 soveværelser, et badeværelse med sauna, to toiletter, samt et værkstedsrum i kælderen. Hytten er bygget på en lille skrænt og rummene er fordelt på 4 halvt forskudte plan.

Om sommeren er der mulighed for at gå tur i Femundsmarka, eller sejle i kano på Femunden.

I den nærliggende (150 km) by Røros, der blev anlagt i 1600-tallet kan man opleve en af de bedst bevarede kobbermine miljøer i verden. Byen er på Unescos verdenskulturavsliste, og det er ganske fortjent.

Kørselsvejledning: Kør ad E20 til Malmö eller E47/E55 til Helsingborg. Når du er kommet til enten Malmö eller Helsingborg kører du ad E6 mod Göteborg/Oslo. Denne fortsætter du ad i 8-900 km. indtil ca. 35 km. nord for Eidsvoll (ca. 150 km. nord for Oslo). 
Drej til højre ad Riksvej 3 (mod Elverum), efter 35 km. fortsættes ad Riksvej 25 (mod Trysil) i Elverum. Efter 50 km. drejes til venstre ad Riksvej 26 (mod Engerdal) ved Nybergsund, og fortsæt ca. 75 km. mod Drevsjø. Drej til venstre (stadig Riksvej 26) og fortsæt i 4 km. og drej til højre ad en grusvej mod Elgå. Efter ca. 25 km. bliver vejen til Riksvej 221, fortsæt til venstre, stadig mod Elgå. Ca. 1 km. før Elgå er der til venstre en vej mod hytteområdet Tjønodden. Denne fortsættes ad i ca. 3 km. hvor hytten findes ad den anden stikvej til højre. Et kort over området kan ses her. Hytten er markeret med den røde ring.

Alternativ måde at skrive kørselsvejledningen på:
Kør til motorvejen ved Malmö/Helsingborg
1. Ligeud ca. 8-900 km. ad E6 gennem Göteborg og Oslo mod Hamar/Trondheim
2. Til højre ca. 35 km ad Riksvej 3 mod Elverum
3. Ligeud ca. 60 km. ad Riksvej 25 mod Trysil/Innbygda
4. Til venstre  ca. 75 km. ad Riksvej 26 mod Engerdal/Røros
5. Til venstre i Drevsjø (stadig Riksvej 26)
6. Til højre ca. 4 km efter Drevsjø ad grusvej mod Elgå
7. Ligeud ca. 45 km indtil 1 km. før Elgå, vejen bliver til asfalteret Riksvej 221 efter ca. 30 km.
8. Til venstre ad grusvej mod hytteområdet Tjønodden.
9. Anden stikvej på højre hånd, tredie hytte

Diverse links

Norske links Svenske links
Hytteområdet Grövelsjön og Grövelfjäll
Område B Idre Fjäll
Luftfoto af hytteområdet  Fjällvägen via Grövelsjön till Norge
DNT om Femunden Bilder från Grövelsjön
Kort over Femunden Linnéstigen
Unesco om Røros


Hytten fra landsiden